Samværsregler og omgangstone på Helsingør Lilleskole

Helsingør Lilleskole skal være et godt sted at være, både for børn og voksne.

Skolen skal være præget af tolerance, tryghed og samarbejde, så alle får det størst mulige udbytte af samvær og undervisning.
 
En række af skolens aktiviteter underbygger dette.

Her kan nævnes:
• fællesoplevelser, der styrker sammenholdet
• venskabsklasser
• at emne- og projektarbejde vægtes højt
• tæt skole-hjem samarbejde, hvor begge parter skal reagere hurtigt, hvis der opstår problemer
• jævnlige forældremøder i alle klasser
• elevråd i MB og OB, hvor klasserepræsentanterne mødes på tværs af klassetrin
• arbejde i klasserne med social læring

Social læring
Social kompetence er en kulturteknik, der skal læres på samme måde, som vi lærer børnene de andre færdigheder, de skal bruge i et moderne samfund. Børnene er en del af skolens helhed, og det enkelte barn har aldrig alene ansvaret for en vanskelig situation. Mønstre og adfærd opstår i sociale relationer, og det er derfor gennem bevidst læring i sociale relationer, at eleverne forstår deres betydning for et godt fællesskab.
 
Social læring i Lille Afdeling

Vi finder det vigtigt at skabe gode sociale relationer på tværs af køn, alder og klassetrin for derved at styrke og støtte eleverne i skabelsen af sociale relationer. Derfor foregår der både projekter/ arbejde/ lærings-værksteder på tværs af klassetrinene og i de enkelte klasser. Samarbejde på tværs af klasserne kan nævnes: Teateruge, skovuge, kulturjam, motionsuge, introuge og forskellige fagværksteder. 
Det er derfor vigtigt, at man som barn på HLS lærer at samarbejde ligegyldigt køn, alder og klassetrin. Vi anvender Cooperative learnings - team building øvelser for at styrke eleverne i at samarbejde og kunne indgå i sociale relationer.
 
Forældredeltagelse
Ligeledes forventes det, at forældrene tager del i arbejdet omkring det sociale fællesskab. Forældrene afholder fælles-fødselsdage og legegrupper samt bakker op og deltager i de arrangementer, der foregår på skolen. For at styrke fælleskabet yderligere opfordrer vi forældrene til at lave sociale arrangementer med og uden børn, uden for skoleregi.
 
Legegrupper (hjemme)
På HLS vægtes fællesskabet højt, og vi finder det vigtigt, at børnene leger på tværs af køn og ”typiske” legerelationer i fritiden og har derfor legegrupper. Hver legegruppe består af 4 elever, som alle skal hjem og besøge hinanden inden for en periode af ca. 2 måneder. Derefter skifter man legekammerater, så alle får leget med alle. Klasselærer kan dog i perioder vælge at sammensætte gruppen ud fra ønske om at styrke særlige legerelationer. 
 
Fælles fødselsdage
I LA har vi fælles fødselsdage, hvor børnene deles ind i fødselsdagsgrupper afhængig af fødselsdato, således at der ”kun” er fire fester på et år. På den måde sikrer vi, at alle elever i klassen er inviteret til alles fødselsdag, og at alle har samme forudsætning for at holde en god dag. Det forhindrer udelukkelse af enkelte børn og konkurrence børnene imellem. Og det styrker samarbejdet mellem forældrene, der kan glædes over ikke at stå alene med en fødselsdag.
 
Trin for trin
Trin for Trin er et undervisningsprogram, hvor børnene udvikler deres sociale kompetencer.
I undervisningen med Trin for Trin er vi hele tiden i en åben dialog med børnene – i en positiv, anerkendende og tryg atmosfære.
Vi snakker om og ser billeder af børn, der viser følelser. Hvordan ser de ud? Hvorfor mon de reagerer, som de gør? Har vi selv haft den følelse, hvad skete der? Og hvad gjorde vi for at få det bedre. Eller hvordan kan vi hjælpe en, der har det sådan?
 
Klassemøder
I LA har vi klassemøder en gang om ugen, hvor der tales om klassens trivsel. Hver uge tages der et aktuelt emne op, hvor der sammen med de voksne skabes et forum, hvor børnene lærer dialogformen i samværet, og hvor de lærer at sige til og fra samt at kunne udtrykke, hvad de har brug for og ikke har brug for. Desuden sikrer klassemøderne, at alle bliver hørt i forhold til deres følelser, og børnene gennem forskellige tilgange til at håndtere problemer og følelser, tilegner sig handlekompetencer i forhold til kommunikation, det sociale samspil og konflikter.
 
Klassemøderne er med til at:
• Får øget kenskab til hinanden og lærer at tage hensyn, så alle bliver trygge og trives bedst muligt
• Lærer at respektere og acceptere hinanden og hinandens forskelligheder
• Lærer at det er ok at tale om problemer og konflikter
• Lærer at kunne give og modtage hjælp i forhold til klassekammeraterne
• Opdrages til at indgå i demokratiske processer og forpligtende fælleskaber
• Kan lære at forebygge mobning
• Give børnene redskaber til konflikt håndtering
Legeaftaler i lufterne
Der laves legeaftaler i lufterne, dels for at styrke legerelationerne på tværs af klassen men også for at børnene opdager nye legerelationer.
Det kan være opdeling af klassen i mindre legegrupper eller at eleverne inden store lufter skriver sig på en leg på tavlen, og der derved sikres det, at alle har en legeaftale i lufteren.
 
Social læring i MB

I Lille Afdeling har børnene bl.a. arbejdet med ”Trin for Trin”, hvor de har haft fokus på empati, impulskontrol og problemløsning, selvkontrol og håndtering af aggression.
I Mellembygningen bygger vi videre på denne sociale læringsproces, med fokus på:
- at udvikle empati
- metakommunikation
- selvreflektion
- ansvar for og engagement i fællesskabet, de fysiske rammer, den gode skolehverdag
- at blive inddraget og opleve tillid
Som konkrete eksempler på hvordan ovenstående tager sig ud i praksis:
- Børnene laver pligter i deres egen klasse og de skal også få hele afdelingen til at fungere, ved at stå for oprydning af fællesarealer som f.eks. køkkenet
- Børnene fordeler sig på krea-hold
- Børnene deltager i forskellige sociale arrangementer, hvor forældrene også er engagerede;
lege-/ spisegruppper, fællesfødselsdage (3.-4.klasse) og andre klassearrangementer/fester (5.-6.kl.)
- børnene deltager i venskabsklasse-ordningen

Lejrskoler og rejser:
I forhold til social læring er lejrskolerne/rejsen i MB noget af det vigtigste. Fordi her oplever børnene hinanden i andre kontekster, og over længere tid. Rammerne udfordrer dem og lægger op til at de udvikler deres sociale kompetencer. Som eksempel på sådanne rammer kan nævnes:
- en togtur til Norge på 26 timer, fremfor en hurtig flyvetur
- at børnene selv er med til at lave maden på lejrskolerne
- at børnene ikke må have mobiler/computer mm. med på lejrskolerne
- at børnene på vandreturen er delt op i mindre grupper, som skal kunne samarbejde under primitive forhold i naturen
 
Vi tror på, at barnet får bedst mulighed for at udvikle sig i forhold til alt dette i et miljø med tydelige voksne. Vi møder barnet med klare forventninger og ønske om at det tager ansvar og udviser engagement. En tydelig voksen er for os, en voksen der er anerkendende i sin tilgang til barnet, men som også stiller helt klare rammer for tillid og ansvar. En voksen der finder muligheder og løsninger i samspil med barnet og dets familie. Dette er grundlaget for det gode samarbejde mellem skole og hjem omkring den gode skolehverdag for barnet.
Vores skolestruktur gør det muligt for afdelingens lærere at engagere sig i alle børn i afdelingen og fokusere på at barnet skal føle sig set og hørt. Barnet får en opfattelse af at : ”De voksne tar´ mig alvorligt”, og” jeg kan blive klogere af at få hjælp i en konflikt”.
 
Social læring i OB:

Trappemøder: Efter ombygning og renovering af OB har vi haft mulighed for at afholde flere trappemøder og dermed inddrage eleverne mere. Det er planen at styrke dette tiltag for at fremme elevernes medindflydelse på demokratisk vis. Eleverne er på denne måde med til at bestemme og planlægge fx motionsdag, aktiviteter på lejrskolen og fester.

Pligter: Udover almindelige klassepligter, har vi i de sidste 2 år gjort meget ud af fællespligterne, dvs. ansvar for områderne i OB. Det være sig OB-køkkenet, computerkælderen, amfitrappen og gangarealer i OB.

Loppemarked: Det årligt tilbagevendende loppemarked er en afgørende del af den sociale læring i OB, hvor eleverne på tværs af klasserne er med til at bære et stort ansvar og byrden i samarbejde med OB-lærere og forældre. Her har eleverne mulighed for at bruge deres ikke-fag-faglige kompetencer og udvikle på det hele menneske. Loppemarkedet giver eleverne høj grad af ansvarsfølelse. Loppemarkedet er en afgørende faktor i vores 3 OB-rejser. De lærer ansvarlighed, hjælpsomhed, respekt samt vigtigheden af at bidrage til et fælles projekt.

Teaterprojekt: Teaterprojektet stiller ligesom loppemarkedet store krav til samarbejdsevner og giver vores elever nogle kompetencer, man normalt ikke prioriterer højt i skolen men som vi mener, er vigtige for eleverne som aktive medspillere i det demokratiske samfund.
 
Fællesarrangementer i OB: Der er mange fælles arrangementer på tværs af alle 4 klasser i OB; motionsdag, åbent hus, kulturjam, juleafslutning, OB-fest, fastelavn, dagen før vinterferien, store badedag og lign. Derudover har vi 7. og 8. klasses projektopgave, hvor eleverne er delt på tværs af klasser og arbejder sammen om et to-ugers projektforløb som opvarmning til 9. klasses projektopgaven. Projektorienterede forløb giver eleverne mulighed for at udvikle samarbejdskompetencen.

Klassemøder: vi afholder et ugentligt klassemøde med dagsorden, referent og ordstyrer. Her arbejdes med emner der relatere til klassens sociale liv, trivsel samt elevrådets inputs samt øvrige emner.

Elevrådet: elevrådet er sammensat at elever for alle fire klasser. De repræsentere deres klasser og skal være bindeled med klassens ønsker og interesser og det øvrige OB.

Lejrskole: på OB lejrskolen arbejdes der målrettet med social læring. De nye 7 klasser bydes velkommen og man sover, laver mad, laver forskellig aktiviteter på tværs af klassetrin og køn. Alle klasser udarbejder forslag til sociale aktiviteter de ønsker at afholde for de andre klasser i løbet af skoleåret.

Gruppearbejde: eleverne arbejder oftest i makkerpar eller i grupper. Det gælder både den daglige undervisning samt i opbrudte uger. Vi benytter bl. a CL strukturer til at organisere samarbejdet.
 
Når der ikke kan opnås enighed:
 
På trods mange tiltag og aktiviteter, kan der forekomme uacceptabel opførsel, drillerier og til tider mobning på skolen. Vi vil i det efterfølgende beskrive, hvordan vi arbejder med problematikken:
• Et barn, der betror sig til en voksen, har krav på at kunne føle sig tryg ved, at den voksne tager barnet alvorligt og følger op på problemet.
• I tilfælde af uacceptabel opførsel eller mobning skal alle omkring de involverede børn orienteres og inddrages (øvrige lærere, forældre mv.), så problematikken kan afdækkes, og der kan lægges en plan for det videre forløb.
• Lærerne skal sikre, at den enkelte elev kommer til orde.
• Forældrene inddrages hurtigt, når der opstår problemer.
• Forældrene skal hurtigt kontakte lærerne, når de får kendskab til problemer.
Hvis det ikke er muligt at nå til overensstemmelse mellem barn, hjem og skole om den enkelte elevs adfærd, kan det blive nødvendigt at bortvise eleven i kortere eller længere tid, eller evt. helt lade samarbejdet ophøre.
 
Lærerne, Helsingør Lilleskole (2013).


Forældrerepræsentantskabets tilføjelse til ”Omgangstone og samværsformer på Helsingør Lilleskole”.

Lærerne på Helsingør Lilleskole har i 2002 udsendt en skrivelse med titlen ”Omgangstone og samværsformer på Helsingør Lilleskole”. Skrivelsen har været drøftet på reppermøder (forældrerepræsentantskabet) i løbet af skoleåret 2002/2003, og vi vurderer det som vigtigt og nødvendigt, at vi som forældre på skolen forholder os til de nævnte problematikker. Vi har derfor i juni 2003 besluttet at formulere følgende tilføjelse til lærernes skrivelse, hvor vi ønsker at præcisere forældrenes rolle.

• At være forælder på Helsingør Lilleskole indebærer, at du sammen med øvrige forældre, lærere og elever aktivt medvirker til at skabe et skolemiljø fyldt af glæde, tryghed og fællesskab.
• Du skal som forælder støtte dit eget barn i at kende, forstå og efterleve de grundprincipper, som Helsingør Lilleskole hviler på.
• Du skal som forælder støtte dit eget barn i at kende, forstå og efterleve de skrevne og uskrevne klasseregler, som er mundtligt eller skriftligt formuleret.
• Som forælder har du pligt til at kontakte berørte forældre og lærere, når du får kendskab til gentagne eller alvorlige problemer mellem børn, herunder tilfælde af uacceptabel opførsel eller mobning.
• Du er som forælder på HLS rollemodel for børn og elever på skolen og skal i samværet med børnene vise, hvad der er acceptabelt.

Repperne på Helsingør Lilleskole - Juni 2003